Om MÆRKK

MÆRKK er en vidensgruppe på ca. 20 forskere ved Institut for Kommunikation med interesse for markedskommunikation og æstetik. MÆRKK forsker og underviser i reklamens æstetiske betingelser, dens mediemæssige vilkår og kommunikative effekter (reklameforskning). Desuden forsker MÆRKK i forbrugsmønstre og deres konsekvenser for individer og samfund (særligt værdibaseret forbrug) samt i tilrettelæggelse af oplevelsesrige produkter og processer (nemlig oplevelsesdesign) og i de psykologiske virkninger af og forudsætninger for medieformidlede budskaber (altså mediepsykologi).

MÆRKK blev dannet som en vidensgruppe ved Institut for Kommunikation i 2003. I perioden 2004-2009 har MÆRKK haft en større forskningsbevilling fra Det Fri Forskningsråd/Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Download projektbeskrivelse for "Æstetik i markedskommunikation".

Forskningsinteressen for markedskommunikation og medieformidlet kommunikation har dog en lang forhistorie på Institut for Kommunikation. Læs mere om MÆRKKs forløbere her: Baggrunden for MÆRKK.

MÆRKK har publiceret en række monografier og antologier i to skriftserier ved Aalborg Universitetsforlag: MÆRKK-serien og ExCITe-serien. Der er en opdateret liste over samtlige publikationer ved MÆRKK-forskere her: Publikationer.

Medlemmer af MÆRKK underviser på Humanistisk Informatik, Kommunikation, Oplevelsesdesign, Art & Technology (Oplevelsesteknologi), Musik og Psykologi (heriblandt Produkt- & Designpsykologi).

Du kan se medlemmerne af MÆRKK her: Personer.