Scopenotes - begrebsdefinitioner

Æstetik

Er de træk ved kommunikationen og dens udformning (dens stil eller ”hvordan”), som skaber (eller sigter mod at skabe) nærvær, samvær og oplevelsesrelevans for brugeren. Æstetik virker:

  • emotionsregulerende: den dæmper eller opildner følelser og modulerer involverethed i budskabet (oplevelsesrelevans)
  • sammenbindende: den gør individer synlige for hinanden både værdi- og præferencemæssigt (samvær)
  • kontaktskabende: den overvinder fysisk afstand mellem deltagende individer og formidler mellem emotionelle, kropslige og meningsbærende dimensioner i et individs relation til omverden (nærhed)
erkendelsesskabende/-udvidende: ved at operere legende med udtryk, form og materialitet (stoflighed) i givne symbolsystemer og kontekster er den æstetiske tilgang i stand til at danne rum for erkendelse og transformation af synsmåder og forståelsesformer.
Marked

Et fysisk eller mentalt sted, hvor værdier udveksles under konkurrence, således at aktørerne må positionere deres tilbud i forhold til andre deltager og erfarer en tilvækst og/eller tab af ressourcer inden for et eller flere områder:

  • materielle værdier: erhvervelse eller afhændelse af konkrete artefakter
  • symbolske værdier: erhvervelse eller afhændelse af abstrakte tegn, som værdimæssigt repræsenterer konkrete artefakter (fx penge)
  • sociale værdier: erhvervelse eller tab af anseelse, prestige, respekt, status
oplevelsesmæssige værdier: erhvervelse eller tab af velbehag eller følelsesmæssig balance.
Kommunikation Udveksling af information mellem interagerende aktører, dvs. aktører som befinder sig i en eller anden form for kontakt eller berøring, hvorved de har mulighed for at blive delagtige i hinandens synsmåder, forestillingsformer og mentale univers. Denne delagtighed kan skabe et fælles perspektiv (anskuelser) eller praksisfællesskaber blandt deltagerne.
Markedskommunikation

Udveksling af information mellem aktører (producenter og konsumenter), som ikke nødvendigvis er i fysisk kontakt med hinanden. Informationsudvekslingen har form forskellige typer af udspil som:

  • direkte eller indirekte afgiver løfte om at forøge aktørernes rådighedsrum forestillingsmæssigt, socialt eller materielt
  • giver aktørerne mulighed for at skabe interaktion/komme i kontakt
  • giver mulighed for uddybe informationen og gøre aktørerne til deltagere i en kommunikativ udveksling.

Markedskommunikation kan være del af den eksterne organisationskommunikation, som er direkte møntet på at fremme organisationens strategiske mål (salg) og påvirke modtagerens beslutningsprocesser mhp ressourceallokering. Men markedskommunikation kan ligeledes dreje sig om at sælge en politikers budskab til flest mulige og veksle det for anerkendelse, opbakning, image; eller den kan være møntet på at skabe synlighed omkring en person og vedkommendes attributter for at skabe øget interesse, der kan veksles til social værdi.
Stil

Den formmæssige prægning af en substans, hvorved modsætningen mellem form og substans medieres/ophæves i et artefakt, hvis design materialiserer udtrykket på en (fx social) genkendelig måde og samtidig udtrykker designerens eller brugerens materialitet (krop).
Funktion Markedskommunikation har som funktion at gøre et produkt (vare/ydelse) relevant og interessant for modtageren. Ved at meddelelsen qua sin æstetiske form er oplevelsesnær, tankemæssigt udfordrende og mindeværdig øges dens emotionelle og intellektuelle virkning hos modtageren og dens brugsmuligheder for modtageren.
Eksponering Eksponering henviser til den specifikke situation, hvor en afsenderinstans fremviser et budskab på en sådan måde, at det overhovedet lader sig percipere og behandle af en modtager. Eksponering betegner dermed en medierende del af markedskommunikationen, som udgør en betingelse for, at en modtager kan etablere sansemæssig kontakt med et reklamebudskab og i forbindelse hermed bearbejde dette på lavere eller højere kognitive niveauer.
Reception Reception betegner den betydningsproducerende aktivitet, som modtager udfolder i brugen af medieformidlet kommunikation. Reception kan undersøges både som aspekter af medieteksters henvendelsesformer og æstetik i form af tekstanalyse og som aktualiserede kulturelle betydninger og kognitive mønstre hos konkrete modtagere i empirisk receptionsanalyse. Reception omfatter tillige perceptionsformer samt det miljø og de situationer, hvor den medieformidlede kommunikation bruges.
Kognition Kognition er samlebetegnelsen for menneskets måde at tilegne, opbevare, anvende og kommunikere information på. Kognition angiver den måde, hvorpå sanserne giver mennesket adgang til verden på, og hvordan information om verden organiseres og bearbejdes neurologisk. Kognitive processer – hvad enten der er tale om emotioner eller tænkning – er sproguafhængige og universelle.
Kultur Kultur er betegnelsen for det mønster af intersubjektivt funderede betydninger som mennesket bruger til at definere ”verden”, ”hinanden” og ”sig selv” med. Dette mønster er dynamisk, idet det genskabes i menneskets handlinger. Enhver meddelelse integreres i dette mønster, hvorved mønstret selv aktualiseres og eventuelt omformes. Kultur er m.a.o. den gruppespecifikke side af betydningsdannelsen. I modsætning til kognition er kultur således netop relativ, ikke-universel.
Affekt

Affekt skal betragtes som en basal og regulerende del i organismens omgang med stimuli fra omverden. Tre forhold ved begrebet er vigtige at få fremhævet: 1. Det affektive, dvs. det, der har at gøre med følelser eller emotioner, fx en følelseskomponent i en holdning. 2. En affektiv dimension, fx det aspekt i en holdning, som omhandler følelser og emotioner, som er rettet mod holdningens objekt. 3. Affektfremvisning, dvs. et sæt af handlinger, som indikerer en følelsesmæssig eller emotionel tilstand – fx et smil som tegn for glæde. Det sidste forhold hænger sammen med en anden bestræbelse inden for psykologien, der angår forsøget på at etablere en affektlære eller affekttypologi. Her søges forskellige affekter, positive som negative, identificeret og afgrænset og relateret til deres typiske udtryk.

Semiotisk set er affekt et legitegn, dvs. et tegn, der er begrundet i vane, ikke er privat, og som kan valoriseres og dermed gøres til genstand for undersøgelse i ordets videste betydning.
Brug Markedskommunikationens brug er: 1. den måde hvorpå meddelelsen formår at vække forestillinger og sætte ord på individers omgang med udsnit af vareverdenen; 2. den måde hvorpå meddelelsen formår at begrunde forbrugernes varevalg og præferencer. Brugen relaterer sig til kommunikationens kulturelle dimension, som er indeholdt i kommunikationsbegrebets andet aspekt. I den henseende bidrager markedskommunikation til at begrunde og begrebsliggøre forbrugerens præferencer, valg og drivkræfter på en intersubjektiv forståelig måde.
Mening Et aktualiseret mønster af fortolkning, dannet på baggrund af et system af forskelle og forudgående, realiserede fortolkningsmønstre. Mening er således ikke en statisk størrelse, men genforhandles løbende i brugs- og receptionssituationer, både individuelt og socialt.
Offentlighed En kommunikationsform, hvor fælles anliggender tematiseres på en offentlig tilgængelig måde, dvs. for et i princippet ubegrænset publikum. I en udvidet betydning er offentlighed desuden karakteriseret ved et offentligt ræsonnement, der (participatorisk) involverer individer som ansvarlige samfundsborgere og (deliberativt) producerer offentlig mening og kvalificerer samfundsmæssige beslutninger. Offentlighed bestemmes ofte i en afgrænsning overfor stat/forvaltning, marked og intimsfære. Disse grænser eksisterer dog kun, for så vidt som de opretholdes kommunikativt, og de genforhandles således løbende i den samfundsmæssige kommunikation. Endelig bør offentligheden næppe betragtes som ét overgribende, samfundsmæssigt rum, men snarere som et netværk af mere eller mindre forbundne offentlige fora med forskellig tematisk og diskursiv prægning.